Firkort

Firkort er et simpelt og sjovt kortspil, perfekt for børn og nybegyndere.

Antal spillere: 3-5
Tid: Ca. 10 minutter
Antal kort: Et almindeligt spil kort uden jokere.

Spillets formål
Det gælder om at samle så mange firtal som muligt. F.eks. fire 5’ere, fire damer osv.

Spillets gang
Alle kort deles ud til spillerne, et ad gangen. Det har ingen betydning, hvis alle ikke får lige mange kort. Første spiller starter med at bede om et kort, som han/hun mangler til at samle et firkort. Sidder man f.eks. med hjerter 8 og ruder 8, kan man bede en modstander om spar 8. Har modstanderen det kort, skal det afleveres til den, der spørger. Derefter må personen spørge igen. Du må fortsætte med at spørge, så længe du gætter rigtigt. Gætter du forkert, går turen videre til næste spiller i rækken.
Når man har samlet fire kort op af samme værdi, lægges de ned på bordet. Den der har flest firtaller, når spillet er slut, har vundet.
Man må kun spørge efter bestemte kort, hvis man selv sidder med mindst ét kort på hånden af samme værdi. Hvis du f.eks. ikke har nogen 8’ere på hånden, må du ikke spørge efter 8’ere.
Hvis man ikke har flere kort på hånden, går turen videre til næste spiller i rækken.

Firkort minder på mange måder meget om spillet Fisk, der også er meget populært blandt børn og nybegyndere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.