Guldgraverne

Guldgraverne er et hyggeligt kortspil, som man hurtigt kan lære reglerne til og som man nemt kan få mange timers sjov ud af.

Antal spillere: 2-4
Kræver et almindeligt spil kort uden jokere.

Kortgivning
Der deles 5 kort ud til hver spiller og resten af kortene placeres midt på bordet med bagsiden opad som talon.

Kortenes værdi
Knægtene er de højeste kort i spillet og kaldes også guldgraverne. Den mest værdifulde af disse er spar knægt, der også kaldes den store guldgraver. Efter knægtene kommer kongerne, damerne, 10’ere osv. Esser er lavest. Denne rækkefølge gælder kun, når der skal tages stik. Nogle af kortene har også en værdi, når der skal tælles point. Disse kort kaldes værdikort og deres værdier kan ses i nedenstående tabel:

KortVærdi
Spar knægt15 point
Andre knægte11 point
10’ere10 point
Esser5 point
Konger3 point
Damer2 point

Formål med Guldgraverne
At tage stik med så mange værdikort som muligt.

Spillets gang
Forhånden spiller ud og der skal hele tiden bekendes kulør. Hvis du ikke har flere kort i den udspillede farve, kan du vinde stikket med en guldgraver, hvis du har en. Kan du hverken bekende eller har en guldgraver, må du kaste af i en anden farve.

Hvis der bliver spilet en guldgraver ud, skal der stadig bekendes kulør, men guldgraveren er altid højest. Hvis der er mere end én guldgraver i et stik, er den først udspillede guldgraver højere end de øvrige guldgravere. Den store guldgraver er dog altid højest, lige meget hvad der er spillet ud.

Hver gang du spiller et kort ud, skal du tage et nyt kort i talonen. Spillet fortsætter sådan, indtil alle kort er spillet ud. Derefter tæller man point og den der har flest point, vinder. Er der to, der har lige mange point, vinder spilleren, der har spar es. Spar es kaldes også for spaden.

Variant af spillet
Guldgraverne kan også spilles som makkerspil, hvis man er præcis 4 spillere. Man er makker med den spiller, der sidder skråt overfor en selv. Makkere må undervejs hjælpe hinanden med at vinde stik og til sidst lægges makkernes point sammen. Det par, der først får 300 point, har vundet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.