31

I 31 gælder det om at have is i maven og slå til på det rigtige tidspunkt!

Antal spillere: Minimum 2
Tid: 5-10 min
Kræver et spil kort uden jokere

Spillets gang
Dealeren deler 3 kort ud til hver spiller, lægger de resterende kort i en bunke på bordet med billedsiden nedad og vender det øverste kort fra bunken med billedsiden opad ved siden af bunken. Spilleren til venstre for dealeren starter nu ved at trække et kort, enten fra bunken eller kortet med billedsiden opad. Alle spilleres ture skal altid afsluttes med, at man lægger et kort i bunken med billedsiden opad så man altid har 3 kort på hånden.

Når man på et tidspunkt mener, at man har det højeste antal point blandt alle spillerne markerer man dette ved at banke i bordet. Derefter de resterende spillere en tur mere og når alle har været igennem denne, viser alle deres kort ved at lægge dem på bordet. Spilleren med det højeste antal point vinder spillet.

Pointgivning
Point tælles på følgende måde:
– Esser: 11 point
– Billedkort: 10 point
– Resterende kort: Deres pålydende værdi

Det er dog kun kort i samme kulør der giver point! Det betyder eksempelvis, at en hånd bestående af spar 4, spar es og hjerter konge giver 15 point mens en hånd bestående af hjerter dame, spar konge og ruder knægt kun giver 10 point.

Det højeste antal point man kan få er dermed 31. Det får man, hvis man sidder med et es og to billedkort, hvor alle tre er i samme kulør.

2 thoughts on “31

  1. Egon Schwertze

    Hvis jeg sidder tilbage med fx: Klør-2, Klør-10 og hjerter-10
    Jeg lægger min Klør-10 og rydder bordet. Derefter lægger jeg min Klør-2. Hvor alle siger pas derefter. Siden at 2’eren automatisk brænder jeg inde med hjerter-10. Kan jeg så godt lægge 10’eren på ‘bar bund’?
    Jeg har før spillet med at hvis man kun har 10’ere tilbage, som ikke kan bruge sin evne, bliver man øjeblikkeligt røvhul. Hvorimod andre jeg har spillet med bare lægger dem ud til sidst.

    Svar
    1. Jan Forfatter

      Hej Egon
      Jeg spiller med, at man godt kan lægge 10’ere på bar bund men jeg synes det er en spændende idé at man ikke kan. Det giver en lidt anden dynamik til spillet. Men det vigtigste er nok, at I bliver enige på forhånd om hvilken regel I vil spille med.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.